Vognen

Min vogn er en ældre Ford Transit T330 High Roof fra 2002 med over 700.000km på bagen.

 

Jeg valgte denne model da den er stor nok til mit behov og ikke for stor. Den er nem at parkere og ligger godt på vejen og så køre den – trods dens mange km – super godt og uden de store udgifter til reparationer.

 

Den er høj nok til – selv med et tykt lag isolering i både tag og gulv – at de fleste kan stå fuldt oprejst i den. Jeg selv med mine 187cm skal dog lige bukke hovedet en smule.

 

Den køre ikke for langt på literen og den “grønne” afgift er høj, men sådan er det jo med så store biler.

 

Jeg har på grund af den danske vinter valgt at isolere den godt og det er intet problem at holde den saunavarm – selv når temperaturen rammer minus 15 grader celsius som i vinters – med hjælp fra det indbyggede dieselfyr der. Da jeg brugte allermest, brugte jeg for ca. 30kr diesel om dagen (ved minus 15 grader)

 

På de køligere dage i foråret/efteråret bruger jeg bare en 1000w elvarmer der er gratis at bruge, da den jo  bare køre over batteriet der i løbet af dagen oplades af solcellerne.