Praktisk info

Hjemløs eller proforma adresse?

Når man skal i en bil, er det nemmest at have en adresse hos venner eller familie. Men at være hjemløs har også sine fordele og sit besvær.

Pakker

For at modtage pakker som vanlifer, er der er simpelt trick som de færreste tænker over. Nemlig at bestille uden omlevering.

Hvis man f.eks holder til et sted i noget tid, så finder man en tilfældig adresse i nærheden og bestiller i eget navn til denne adresse og under levering vælger man så “til posthus eller pakkeboks”

Kontanthjælp

Det kan give lidt problemer at være hjemløs på kontanthjælp, ikke mindst fordi kommunen skal sikre sig at du rent faktisk opholder dig i kommunen. Nogle kommuner vil ligefrem have at du møder op på kommunen én gang om ugen og udfylder et skema med hvor du har sovet hver nat. Det er rent chikane og det lykkedes mig at tale mig fra det, men min kommune er nok også nemmere end de fleste.

Motorkontoret

Før i tiden var der en masse bøvl med motorkontoret der ikke mente man kunne eje en bil hvis man var hjemløs, men efter en lang kamp og omtale i flere medier, gik politikerne ind i sagen og flere ministre lovede lovændring. Siden da har der ingen problemer været.

Tandlæge

Som hjemløs er der en del muligheder for at få støtte til tandlæge. Nogle kommuner betaler endda hele regningen. Undersøg mulighederne i din kommune.

Besværet

Mange selskaber forstår ikke at man kan være velfungerende hjemløs og f.eks. bare det at få tilsendt et simkort til en adresse der ikke er din folkeregisteradresse kan være rigtig besværligt. Det samme gælder dankort og nemid koder.

Apps

Alt det kan dog klares elektronisk i dag og kræver kun en smule teknisk snilde. Af vigtige apps kan nævnes: Kørekort, Sundhedskort, og Nemid.

Bank

Men også at skifte til en bank som Lunar hvor alt er elektronisk er en rigtig god ide. Igennem Lunar får man helt gratis et elektronisk Visakort, så man kan betale stort set alle steder med mobilen.

Mobil

Det er en rigtig god ide at overveje sit mobilabonnement rigtigt grundigt, da der er stor forskel på deres dækning og vi jo som vanlifere rejser en hel del rundt! Personligt har jeg fundet langt bedst gennemsnitlig forbindelse på TDCs net, men det må i erfare for jer selv, hvor i holder mest til.

Jeg fik er godt tilbud med fri data (hvilket er ret vigtigt som vanlifer, da man bruger en del data på farten) og streaming tjenester hos Telmore, som er på TDCs net og også har den fordel at man kan få E-sim, så man ikke behøver få noget tilsendt.